Lystig prog og episk melankoli: Spock's Beard er tilbage med deres tiende studiealbum.

Sjældent har covernumre fået så megen egen identitet og omarrangering - det er af og til svært at gætte, hvem Hellsongs er i gang med at hylde.

Så længe tempoet er højt, kører Shotgun Revolution den helt rigtige vej med deres debutplade.

The New Heartaches er blandt de allersidste bands der indspillede i Flemming Rasmussens legendariske og nu afdøde Sweet Silence-studie, og alene derfor fortjener denne debut en plads i dansk rockhistorie.

Odenseanske The New Low debuterer med et album, der er bedst når det går langsomt, og som mangler lidt i det hurtige.

Engelske Wodensthrone har begået en udmærket debut, som nu genudgives og viser, at der er potentiale for en endnu bedre opfølger.

Velspillet og med flere fede elementer ender Zenithal alligevel ud med en omgang standard thrash, der kun momentvis rammer genrens gyldne formål: at rykke som bare pokker.

Udgivelsen skulle have været en finger til Nonpoints kritikere. Det er 'Miracle' ikke helt, men den er dog ok.

1349 udsender deres femte studiealbum 'Demonoir' og har denne gang fået lidt hjælp fra den keltiske frost.

Candlelight mente at Altar of Plagues album 'White Tomb' fortjente en større opmærksomhed, så de signede bandet og genudgav pladen.

BugGirl lyder som rock 'n' roll forventes at skulle, og det virker sikkert også 'live' men nedfældet på plade bliver det lidt tungt at danse med.

Hjemmebanefavoritterne Illdisposed leverede aftenens bedste koncert, og det uden på noget tidspunkt at overanstrenge sig.

Edenbridge har ikke flyttet sig mange meter fra tidlige værkers bud på Within Temptation og symfonisk rock/metal med melodi grand prix-tendenser.

Den udkom egentlig i 2009, men Casket Music har taget danske Inbreeding Rednecks til sig og genudgiver nu debut-EP'en.

Elementerne af melodi og groove i Loathes dødsmetal lyder temmelig lånte, men alligevel er resultatet et fornuftigt debut-udspil, der dog næppe fører til store headliner-tours.

Svenske Nox Aurea tager ikke tingene så hurtigt og doom'er tungt og smukt på deres andet album.

Tequilaen smager faktisk godt, men den har måske ikke så meget bid, som Vince Neil selv tror om sit soloalbum 'Tattoos & Tequila'.

Den gode lyd på Odeon klædte Converge, for den afslørede hvor meget bandet har at byde på inde bag al vildskaben.

Trodsede man flertallets hang til søvn eller mere fest i "lejren", så kunne man på Pavilion få en exceptionelt fed koncert med Kellermensch natten til søndag.

Det var ikke let at få gang i Roskilde-publikummet lørdag kl. 13, men Bredahl og co. i The Kandidate sled sig til succes.

De slår ikke et Behemoth i topform, men trods ligheder gør canadiske Necronomicon det rigtigt godt med sin black/death metal på den tredje fuldlængder.

Hvis Jon Nödtveidt ikke var røget i fængsel, så kunne Thulcandras debutskive have været udgivet af Dissection efter 'Storm of the Light's Bane'

Den tredje plade fra G.U. Medicine er lavet med sikker hånd, og vil måske ikke helbrede rocken, men holder den i hvert fald sund.

På sit tiende album er danske Royal Hunt mere rockende og mindre symfoniske. Og det er helt med vilje.

Whitechapel leverede det, som deltagerne i massive circle pits og en gang wall of death ville have: solid deathcore.

3 Inches of Blood leverede tidlig fredag aften en okay-underholdene koncert, der dog det meste af tiden forblev en musikalsk fodnote fra et halvdødt band.

Så kom den endelig! Meget passende efter fremvisning til Copenhell kan man nu købe den af Niels Arden Oplev instruerede dokumentar om metalmiljøet i Jylland i 1997 på dvd.

Italienske Zu gav en 50 minutters intens og medrivende lektion i, hvordan det nu lige er, man kombinerer jazz med metal og math-core.

Genforenet med Jørn Lande når Masterplan desværre langt fra højderne fra bandets første to udgivelser.

Misery Index leverer den brutale vare på en måde som er til at forstå og let at holde af fra første lyt til bandets fjerde fuldlængde-album.

'Pandemonium' er det 13. album fra Pretty Maids siden debuten i 1983. Heavy Horsens, som bandet også kaldes, har fået nyt og mere moderne udtryk – skabt af producer Jacob Hansen.

Eciton har i processen mod plade nummer to oplevet tragisk modgang, men er stærkt tilbage med en glimrende omgang af den brutale dødsmetal.

Priestess tilsidesætter sig selv for meget på album nummer to, som dog stadigvæk byder på retroherligheder.

Hvad der er øreguf for nogle, er ulækker ørevoks for andre. Tyske Lacrimas Profundere har smidt en ny plade på gaden, og den er bestemt ikke faldet i vor anmelders smag.

Der er gået ni år, siden der var nyskrevet materiale fra stener-rockerne i Karma to Burn, men nu har din pladepusher igen nyt fra det fortrinsvis instrumentale band.

Efter mange års hårdt arbejde på den københavnske undergrundsscene pladedebuterer Ripe, men der er stadig et stort arbejde at gøre.

Danske Nembience viser fænomenalt håndværk, men det kniber med ideerne.

Boil fra Århus har fået kontrakt på det re-aktive selskab Mighty Music, og derpå udkommer bandets andet album, der bestemt er værd at høre.

Dawn of Demise har gang i sin ’A Tour Unstoppable’-turné, der torsdag nåede København og spillestedet The Rock.

Der blæste en kold vind over Voxhall, da Vreid leverede et top-professionelt, men også et til tider lidt livløst sæt, hvor bassisten fungerede bedst som stemningsindpisker.

Trods en fængende gang radiovenlig rock fra Stella Blackrose, ender det ikke uforglemmeligt, men kun med en lovende start som pladeudgivende band.

Heidevolk er Napalm Records' tredje udgivelse i marts måned, og endnu engang står der viking-inspiration på menuen.

Hvis man savner Quorthon og hans Bathory, så går man ikke helt galt i byen med Ereb Altor, der er leveringsdygtige i gennemført, doomet viking metal.

Trods en smule overforbrug af fløjter har Svartsot skabt en aldeles glimrende opfølger på debuten.

The Dillinger Escape Plan er både blevet mere varierede og mere mainstream på deres nye plade - lidt mere som Faith No More.

Abscess' nye plade vil primært please de lyttere, der i forvejen er fans af bandet, mener vor anmelder.

Paul Di'Anno var mildt sagt ikke tilfreds med det beskedne fremmøde til hans koncert på The Rock søndag aften. Det gik ud over koncerten, hvor den tidligere Iron Maiden-frontmand undervejs angreb det stakkels publikum verbalt.

'A Force Unstoppable' er om muligt en anelse stærkere end debuten fra Dawn of Demise, der således igen er helt i toppen af karakterskalaen.

Red Warszawa holder på nyeste udgivelse den sædvanligt lave standard og hurra for det!

De vandt talentprisen i 2007 til DMeA, men det unge band valgte alligevel at vente lidt med udgivelsen af debuten, og det var måske fornuftigt af Invisius, der således kom godt ud af døgnflue-risikoen.